Tesla-Model_Y

Anmeldelse: Tesla Model Y

Tesla – elbilernes konge

Tesla ses som værende en af elbilernes helt store kanoner, og med den nye Tesla Model Y kroner de sig selv, en gang for alle, til elbilernes konge.

Læs med herunder, og bliv klogere på hvorfor Tesla Y er noget helt specielt.

 

En elbil i udvikling

Teslas biler har altid været imponerende og innovative, og når det kommer til elbiler generelt, har manden bag Tesla, Elon Musk, været en foregangsmand udover det sædvanlige.

Tesla var de første, der for alvor gjorde elbiler til en realitet for den private bruger, og med den nye Tesla Model Y, har de overgået sig selv. Den forrige elbil fra samme fabrikant, der gik under navnet Tesla Model 3, led under et par mindre mangler og et par (i brugernes øjne) små skavanker. Men der er blevet udviklet på produktet, så de ting, som brugerne før manglende – komfort og plads – er integreret i den nye Tesla Model Y.

 

Plads og komfort i højsædet

Tesla Model Y er ikke kun en pæn og hurtig bil, den er tiltænkt til hverdagsbrug, og til den travle familie, der har brug for plads, når de transporterer hele familien fra A til B. Selvom bagagerummet umiddelbart ser småt ud, så frygt ej – det er nemlig både stort og rummeligt, når du åbner det. Dette vidner igen om den genistreg, der er blevet begået, da man designede bilen.

Bilen ligger godt på vejene, og trods Tesla Model Y’s tunge kampvægt, føles bilen let at køre i. Det er også tydeligt at indmaden i bilen er blevet forbedret siden forgængeren Tesla Model 3 var på banen, og det er som om, at der er anvendt bedre materiale, og lavet små finjusteringer, der gør, at tingene bare spiller.

 

Design

Tesla Model Y er som bilens forgængere en fryd for øjet og hjertet. Det klassiske og ikoniske Tesla design minder om en futuriske racerbil, og designet afspejler også bilens eksklusive standard, når det kommer til avancerede teknologi og den maksimale ydeevne. Selvom den nye Tesla Model Y er blevet mere rummelig, og derved også blevet mere familievenlig, så har man ikke gået på kompromis med designet – tingene er kun blevet forbedret.

Mellem de to sæder på forsædet er en 15 tommer skærm, hvor man blandt andet kan have en GPS åben, mens man kører bil. Den store skærm taler igen ind i Teslas eksklusive stil og renommé.

Lang rækkevidde

Hvor langt en elbil kan køre pr. opladning er svært at blive helt klog på, da tallene varierer afhængigt af vejret, temperaturer, vindforhold og lignende.

Så tallene er vejledende og afspejler altid det ideelle vejr til kørsel, hvor en Tesla Model Y kan køre op til 533 km for en enkelt opladning. Den frygt mange bilkøbere kan have omkring elbiler og deres rækkevidde pr. ladning er efterhånden manet fuldstændigt til jorden – og med den nye Tesla Model Y, er der hvert fald ingen grund til bekymring. På blot et kvarter kan bilen lade 241 km op.

 

Imponerende teknologi

Den nye Tesla Model Y siges allerede at være den bedste Tesla til dato, hvilket er imponerende, når man ser på Teslas overvældende og imponerende historie. Men udover de ting, der allerede er gennemgået, er den nye Tesla Model Y faktisk en decideret selvkørende bil. Denne feature er dog ikke lovlig i Danmark og/ eller i Europa endnu, men det vidner om, at tilgang til biler er på vej – og er man nysgerrig på, hvordan fremtidens biler kommer til at se ud, er det en god ide at kigge mod Tesla Model Y.