Elbil opladning

Hvornår er strømmen billigst? Se hvornår du skal lade din elbil her

Uanset om du pendler over lange distancer eller primært bruger din elbil til bykørsel, er det rart at vide, hvad du kan forvente af omkostninger. For hvad koster det egentlig at oplade en elbil, og hvad er prisen på el sammenlignet med konventionelt brændstof som benzin og diesel?

 

Hvad koster det at lade din elbil op?

Det kan være vanskeligt at svare konkret på, hvad det koster at tanke en elbil op med strøm. Først og fremmest varierer prisen på strøm i langt højere grad mellem forskellige leverandører og på forskellige tidspunkter i døgnet.

I gennemsnit vil en elbil dog kunne køre 5-6 km pr. kWh. Prisen for en kWh i en ladestander uden abonnement ligger på omkring 5,50 til 6 kr. Det er derfor væsentlig billigere at køre på el fremfor benzin og diesel.

 

Hvornår er det billigst at lade?

Hvis du gerne vil spare penge, når lader din elbil, kan det bedst betale sig at gøre det om natten. I tidsrummet mellem 00 og 06 er prisen på strøm nemlig lavere, og det kan derfor være både praktisk og økonomisk ansvarligt at udnytte natten til at oplade elbilen.

Tesla ladekabel

Vælg den rigtige ladeaftale

Et af de vigtigste parametre for en god og billig opladning er at få en god ladeaftale i hus, inden du køber din elbil. Med en god aftale kan du spare penge i det lange løb og finde den løsning, der passer bedst til dine behov.

Men hvilke løsninger findes der på markedet? I dag kan du vælge imellem flere favorable aftaler:

 

  • Ladeboks med eller uden serviceaftale – med en ladeboks kan du lade din elbil op hjemmefra og dermed udnytte, at strømmen er billigere om natten. Når du tegner en serviceaftale gennem en ladeoperatør, kan du få refunderet en del af dine udgifter til strømmen. Det kan især betale sig for dig, der kører over lange afstande og derfor har et hyppigt behov for at lade. Alternativt kan du have en ladeboks uden serviceaftale. Du får ingen refusion for dine udgifter. Denne løsning kan være en fordel, hvis du ikke bruger din elbil så ofte.
  • Opladning med abonnement – en anden løsning er at oprette en aftale via et abonnement. Med et abonnement har du mulighed for at lade din elbil både ude og hjemme til en fast månedlig pris. Det gør det nemt at lægge et overskueligt transportbudget. Vær opmærksom på, at der kan være høje opstartsomkostninger, hvis du også skal have købt og installeret en ladeboks derhjemme. Et abonnement kan være en god løsning for dig, der ofte er på farten og gerne vil have muligheden for at kunne oplade din elbil på offentlige ladestandere – fx tæt på motorvejen.
  • Offentlig opladning – nogle steder, primært i storbyerne, findes der i dag en række offentlige ladestandere, som du kan benytte dig frit af. De fleste steder kræver dog betaling. Du kan betale dem via et månedligt abonnement eller via diverse apps, du kan hente ned på din telefon. Offentlig opladning kan være en løsning for dig, der bor i lejlighed eller rækkehus og derfor ikke har plads til en ladeboks.

 

Der kan være mange penge at spare, når du udskifter benzin- og dieselbilen med en elbil. Men undersøg dine muligheder inden, så du får den optimale og billigste løsning til dit behov.