Tesla

Anmeldelse: Tesla S

Tesla S – en stor elbil med flotte specifikationer og moderne teknologi

Da den første Tesla S model udkom, var det den elbil, der havde det bedste batteri og rækkevidde. Den blev kåret til ‘Årets bil’, og var med til at fastsætte bilmærket Tesla som et af de mest innovative.
Siden da har elbilsmarkedet ændret sig, og der er kommet et større udvalg af elbilsproducenter. Tesla S har ligeledes løbende fået opdateringer og forbedringer. Denne anmeldelse omhandler Tesla S modellerne til og med Tesla S Plaid.

Tesla

Ydeevne

Tesla S er med rette kendt for sin gode ydeevne, hastighed og rækkevidde. Med 2 elektriske motorer og 670 hk kan modellen køre hele 634 km på et fuldt opladt batteri. Bilens topfart er 250 km/t og den går fra 1100 km/t på 3,2 sekunder.

Plaid modellen har 3 motorer og endnu højere ydeevne og hastighed. Faktisk er det den hurtigst accelererende bil i produktion i 2021. Den går fra 0-100 km/t på blot 2,1 sek og har en topfart på 322 km/t. Plaid modellen har dog 30 km kortere rækkevidde end de andre S-modeller.

Tesla s

Design

Tesla er også kendt for sit attraktive, glatte og aerodynamiske design. Designet er dog ikke kun for syns skyld. Bilens platform er nemlig udformet sådan at motorerne og batteriet effektiviseres bedst muligt.

I de nyeste S-modeller er bilens midterskærm blevet større, og er nu hele 17”. Midterskærmen har en indbygget computer med høj processorkraft, hvorfra mange af bilens funktioner styres.

Derudover er det værd at bide mærke i modellens lydsystem. Med hele 22 højtalere og en 960-watt forstærker er lydsystemet ud over sædvanlige.

tesla

Komfort og brugervenlighed

Tesla S er stor og rummelig. Derudover er den næsten lydløs og styre godt. Man kan desuden indstille undervognens hårdhed og højde, så det passe bedst til ens komfort.

Mange af bilens funktioner styres fra midterskærmen. Det gælder fx vinduesviskere, låse, sidespejle, temperatur m.v.. På modeller lavet efter 2021 er endnu flere funktioner integreret i skærmstyringen som fx gearvalg. Det er smart og innovativt, men kan være svært at lære og vænne sig til.

Alt i alt er Tesla S modellerne imponerende biler med masser af funktioner og ydeevne, der appellere til mange. De har en stor rækkevidde og imponerende acceleration. Samtidigt er de store, rummelige og giver en god køreoplevelse. Tesla S’s avancerede teknologi er også en fordel. De innovative styrefunktioner er dog også noget af det, der kræver størst tilvænning.

Se Bilgruppens aktuelle udvalg af nyere, brugte Tesla’er lige her, eller kig forbi vores showroom i Roskilde.