Anmeldelse: Kia Niro EV

Kia Niro EV er en solid elbil, der udmærker sig på en række punkter. Du kan bl.a. se frem til en god mængde af brugbart udstyr samt en god komfort for alle passagerer. Dog imponerer Kia Niro EV ikke, hvis man sammenligner med lignende elbiler, når det kommer til pris og ladetid.

 

Kias forsøg på at skabe en unik elbil

Kia har indset, at det ikke længere er nok bare at lave en elbil. Med en stigende konkurrence på markedet, så skal der gøres lidt ekstra for at imponere og fange kunders opmærksomhed – og det er netop det, som Kia har forsøgt at gøre med deres nye model.

Det kommer bl.a. til udtryk i et lækkert interiør, som eksempelvis består af et funktionelt panel ved førerpladsen. Her får du en overskuelig skærm med et touchpanel, der giver chaufføren adgang til alle bilens funktioner. Kias fokus på et skabe en unik elbil kommer ligeledes til udtryk på det ydre, hvor det flotte design sætter streg under, at der er tale om en stilren og klassisk bil.

Prisen er et problem for Kia

Kia Niro EV fås i tre forskellige udstyrsversioner, hvor den billigste version starter på priser fra 340.000 kr. Herefter stiger prisen med 20.000 pr. version, hvorfor den dyreste version koster fra 380.000 kr.

Kun i mellemversionen og den dyreste version kan du nyde godt af ekstraudstyr som førnævnte skærm ved førerpladsen, og til de priser er der efterhånden mange andre elbiler, der kan konkurrere.

I denne prisklasse skal der en del mere til for at skille sig ud fra mængden, og det kan være et problem for Kia Niro EV, at den simpelthen ikke kan nok sammenlignet med andre elbiler i samme prisklasse – selvom der her er tale om en solid elbil med gode funktioner.

.

En let elbil

Kia Niro EV er en moderne elbil, og det kommer også til udtryk, når bilen testes på vejene. Bilen er således let at køre og betjene, hvilket gør det til en fornøjelse at bruge Kia Niro EV i det daglige.

Kia Niro EV giver nemlig en let og smidig kørsel, hvor den sikrer en høj komfort under hele turen gennem en blød affjedring. Samtidig er Niro EV en del lettere end Kia EV6, som straks mærkes på den positive måde, når man sætter sig bag rattet.