Ny elektrisk GLB: Den rummelige SUV, der gør elbil-hverdagen lettere

Mercedes-Benz gør plads til mere – og gør det på strøm. Den nye elektriske GLB er skabt til familier, fritid og lange dage på farten: en SUV med et stærkt design, mulighed for syv sæder og et overraskende rummeligt bagagerum. Kort sagt: en bil, der ser skarp ud, men leverer det praktiske, når livet bliver lidt uforudsigeligt.

Med den elektriske GLB udvider Mercedes-Benz sit udvalg af elektriske SUV’er med en model, der rammer lige ind i den danske hverdag: mere fleksibilitet, mere plads og en kabine, der føles lys og åben – blandt andet med panorama-glastag som standard.

“Den elektriske GLB er til dem, der vil have elbil uden at skulle tænke over plads og praktiske kompromiser. Den er til både store planer og små hverdage”

Foto: Mercedes-Benz Danmark

Plads til livet – og dem du tager med

Den nye GLB kan fås med fem eller syv sæder, og der er tænkt i de detaljer, man først savner, når man ikke har dem: god plads på bagsædet, fleksible sæder og masser af opbevaring.

Det mærkes især i bagagerummet, hvor der er god plads til alt fra indkøb og sportstasker til weekendturen – og som en ekstra bonus er der også et frunk foran til ladekabler og småting.

Rækkevidde og opladning, der passer til tempoet

Elektrisk GLB handler ikke kun om at komme afsted — men om at gøre det nemt. Modellen kommer med et 85 kWh batteri og en rækkevidde på op til 631 km (WLTP), og den er bygget til hurtig opladning med 800-volt teknologi og op til 320 kW DC-ladeeffekt.

Et SUV-udtryk med Mercedes-finish

Designet læner sig tydeligt ind i SUV-formatet med robuste proportioner og en mere lodret front, men stadig med det elegante Mercedes-udtryk. Fronten får et særligt kendetegn med en ny signaturgrill med oplyste stjerner, som giver bilen en stærk identitet — også i mørke.

Inde i kabinen er udtrykket moderne og digitalt, med mulighed for MBUX Superscreen og det nye MB.OS-system, der giver en mere intuitiv betjening og en mere flydende oplevelse bag rattet.

Foto: Mercedes-Benz Danmark

GLB en populær model der er kommet for at blive

Med fleksibilitet til hverdagen, plads til flere og en elektrisk drivlinje, der er skabt til lange ture, er GLB klar til at blive den SUV, der gør det nemt at vælge el, uden at give afkald på alt det praktiske.