Buzz blev Årets Bil 2023 – her er finalisterne

For nyligt blev Årets Bil 2023 kåret, og det var den tyske elbil Volkswagen ID. Buzz, som løb med sejren. Men før ID. Buzz kunne kåres som Årets Bil, så var der naturligvis andre biler med i kapløbet, der også fortjener at blive nævnt.

Det hele startede med intet mindre end 19 kandidater, og efter et par tests på Jyllandsringen blev feltet skåret ned til syv. Herunder får du et overblik over de seks andre biler, som også var med i puljen til at blive Årets Bil.

Nr. 2: MG4 Electric

Der var tæt løb i toppen, for MG4 Electric tabte kun med ét enkelt point til vinderen ID. Buzz. Derfor har MG4 Electric naturligvis også mange kvaliteter, som kommer køreren til gode.

MG4 Electric udmærker sig blandt andet en god og overkommelig pris sammenlignet med de andre syv biler i toppen. Priserne for MG4 Electric starter fra bare 284.999 kr., og for den sum får du en luksuriøs elbil i et 5-dørs hatchback-design, som leverer en rækkevidde på op til 435 km.

 

Nr. 3: Renault Megane E-Tech

Med Megane E-Tech har Renault for første gange i mange år fremstillet en elbil. Men den lange ventetid har betalt sig, for med denne Renault Megane E-Tech får du en moderne elbil, som leverer alt det, du forventer fra en bil til hverdagsbrug.

Prisen for en Renault Megane E-Tech starter fra 330.000 kr., og for det beløb for du en elbil med 5 døre. Rækkeviden er på op til 458 km, mens bilen også udmærker dig ved et flot og stilrent design samt masser af komfort og køreglæde.

Nr. 4: Nissan ARIYA

Lige i hælene på Renault Megane E-Tech kom Nissan ARIYA ind på en fjerdeplads. Her får du en smuk SUV, som giver dig al den styrke, du forventer fra en SUV. Du kan trække helt op til 1.500 kg på anhængeren, mens rækkeviden på op til 520 km giver dig mange muligheder i det daglige.

Nr. 5: BMW i4

Hvis du elsker BMW, så vil deres seneste elbil ikke skuffe dig. Her får du en klassisk BMW-udstråling med et sporty ydre og et komfortabelt og rummeligt indre. Bilen er en 5-dørs sedan, som har en rækkevidde op til 590 km. Hvis du ønsker at erhverve dig denne elbil, så skal du have omkring 500.000 DKK op af lommen.

Nr. 6: Toyota bZ4X

Toyota bZ4X kommer ind på 6. pladsen med kun ét point mindre end BMW i4. Her er der tale om den første dedikerede elbil fra Toyota, og det er således noget af en milepæl, som verdens største bilproducent nu har nået. Her får du en SUV med mulighed for 4-hjulstræk og en rækkevidde på op til 513 km.

Nr. 7: Toyota Aygo X

Den eneste benzinbil blandt de 7 finalister er Toyota Aygo X. Her får du en bil til en rigtig god pris, som kan transportere dig afsted med en benzinmotor, der kører omkring 20 km/l.

Er du blevet interesseret i en af de overstående modeller? Så kom forbi Bilgruppen og se vores store udvalg af nyere, brugte elbiler.